Dansk nonfood produktion er sejlet agterud

For få år siden indtog Danmark en position blandt de førende inden for udvikling af nonfood produktion, bl.a. biomasse, og eksport- og andre muligheder så lovende ud, men ...

Fra Jord & Viden/Journalist Michael Holmboe Bang © 2004

- Danmark er desværre kommer fuldstændig bagud i løbet af de sidste fem år.

Det fastslår seniorforsker Uffe Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning (DJF), i en trist kommentar til den aktuelle situation. Mens udviklingen for alvor tager fart andre steder på kloden, har regeringen med et virvar af regler og manglende koordinering mellem ministerierne været med til at sætte et effektivt stop for national udvikling og forskning.

Stik imod erklærede EU-intentioner om styrkelse af udvikling og dyrkning nonfoodafgrøder, især energiafgrøder, går den danske regering den modsatte vej med noget nær forbud med biobrændsel, skatteindgreb over for dyrkning af pil mm.

Så mens landets mægtigste mænd og kvinder i halvfemserne talte begejstret om mulighederne, er realiteten nu den, at pionerlandmænd og -virksomheder i bedste fald lades i stikken. I værste fald må de lukke kassen i og se sig om efter mere traditionel produktion.

Engang var vi pionerer
- Det er ærgerligt, at vi sakker agterud, for vi har faktisk været pionerer på området, fortsætter Uffe Jørgensen.

Seniorforskeren har i en årrække arbejdet med udvikling af dyrkningssystemer for flerårige nonfood afgrøder med henblik på udnyttelse til energi, helstråkompositter, tækkemateriale, dyrkningssubstrat, langsomtvirkende gødning mm. DJF har Europas ældste forsøgsmark med elefantgræs (plantet i 1983). Andre afgrøder er pil, rørgræs og sorrel, en ny afgrøde fra Tjekkiet.

- Indsatsen inden for udnyttelse af halm i energiforsyningen har fx givet dansk kedelindustri en stærk eksportstatus. I det hele taget var Danmark sammen med Sverige i front inden for energiafgrøder. Og vi var engang førende inden for biogasområdet. Nu går det rigtigt stærkt andre steder i verden.

- I dag foregår udviklingen primært i Storbritannien, USA, Sverige og Brasilien. Fx har den britiske regering integreret nonfood produktion i landdistriktspolitikken. Den mulighed har vi slet ikke udnyttet herhjemme, konstaterer Uffe Jørgensen.

Ingen koordinering
Uffe Jørgensen kan se flere årsager til den bedrøvelige danske situation.

- Det kan i sig selv give umiddelbare driftsøkonomiske problemer at være pioner. Det koster at satse på noget nyt, og gevinsten kommer ofte først senere hen, forklarer han.

- Det tager som regel også lang tid at udvikle nye produkter. Hvis der lå nogle ’guldæg til højrebenet’, ville de selvfølgelig blive udnyttet.

- Derudover er der imidlertid nogle andre barrierer, der hænger sammen med manglende national koordinering, som gør det svært eller direkte umuligt at få noget nyt op at stå, især inden for energiafgrøder.

- Vi er omgivet af et hav af tilskudsordninger og skatteregler, som vi er nødt til at se på med friske øjne, hvis der skal ske noget fremadrettet. Hovedproblemet er, at nonfood afgrøder typisk vil berøre landbrugs-, miljø- og nu også skattepolitikken. Og hvad der giver god mening i den ene sektor, fx inden for landbrug og miljø, kan vise sig at støde ind i modstand fra finansministeren.

- Jeg, og de fleste andre, er fx overbevist om, at oliepriserne inden for en overskuelig fremtid vil blive så høje, at biomasse bliver et åbenlyst, fordelagtigt alternativ. Hvis det ikke allerede er det. Derfor ville det naturligvis give god mening at igangsætte forskning og udvikling og få skabe nogle demoprojekter, så vi kan høste erfaringer fra fuldskalaproduktion. Det samme gælder de andre nonfood afgrøder, som kan erstatte produkter som fx plastik, der er baseret på fossile materialer.

- I dag sker der nærmest det modsatte, fordi de forskellige ministerier spænder ben for hinanden og for de pionerer, der vil vove pelsen.

- I praksis går vi glip af rigtigt mange fordele, fordi der mangler koordinering. Hvis regeringen vil have udvikling på området, og hvis den vil indkassere en række miljøfordele, så må den nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på såvel tekniske som ikke-tekniske barrierer, lyder opfordringen fra Uffe Jørgensen, der bakkes op af landbrugets top:

- Jeg er generelt enig med Uffe Jørgensen. Jeg vil dog gerne se det i lidt bredere perspektiv, hvor vi forsker i både direkte energiafgrøder og anden overskudsbiomasse i jordbruget. Herunder biomasse fra naturarealer, som ikke må springe i krat samt overskudsbiomasse fra fx vores husdyrgødning. Set i det perspektiv kan et års avl måske bruges til både foder, føde og energi, fastslår Henrik Høegh, næstformand i Dansk Landbrug.

”Total uvidenhed”
For et år siden måtte Ny Vraa Bioenergi smække kassen i for at projekt, der ellers kunne forsyne den lokale spånpladefabrik med miljørigtigt materiale i form af pil. Fabrikken, der beskæftiger godt 400 ansatte, lider under stærkt stigende priser på råvarer. Så pileprojektet var kærkomment - og lokale landmænd var med på at afsætte 1.500 ha til den miljøvenlige afgrøde. Som beskrevet i sidste udgave af MoMentum (’Bioenergi i brændpunktet’, den 23. september), har regeringen imidlertid så godt som taget livet af den slags dansk produktion.

- Det er fatalt, at vi ikke udnytter så oplagte muligheder, siger landmand og direktør i Ny Vraa Bioenergi Henrik Bach.

- Ministerierne ligger under for skattestoppet, og det lammer fremadrettede initiativer. Samtidig mangler der vilje og viden. I oktober sagde kommissærkandidat Marianne Fischer Boel på et pressemøde, at nonfood- og især energiafgrøder er utroligt spændende, men der måtte ske en afklaring i forhold til finansministrene.

- Det er en afsløring af total uvidenhed. Det er kun i Danmark, at skattepolitikken får lov til at spænde ben for energipil. I forbindelse med den sidste landbrugsreform afsatte EU 45 € pr. ha pr. år i støtte til energiafgrøder. En klar tilkendegivelse af, at man vil fremme en indsats på området. Hvis ikke vores toppolitikere ved det, så har de snorksovet, fastslår Henrik Bach.

Succes, ja - men ...
Hist og her er der nonfood producenter, der klarer sig, men det sker på trods af, og ikke i kraft af, politikken på området.

- Vi er måske nok en succes som virksomhed, men det er ikke i Danmark vi får muligheden for at bidrage. Her er bioenergi fra landbruget faktisk en fiasko.

Sådan siger en nordjysk direktør, Johannes Falk, der må sælge sit miljøvenlige biobrændsel til udlandet. Med nordjysk opfindsomhed klarer hans firma, Nordic Biomass, sig alligevel med sine godt 100 ha pil.. Blandt andet fordi, han har dannet selskabet Pilebyg, hvor der sker en designmæssig forarbejdning af pilen.

- I Pilebyg anvender vi pilestokkene til alt muligt andet, forklarer Johannes Falk.

- Vores støjskærme, som vi producerer i samarbejde med Rockwool, går fx rigtigt godt. Stenulden giver fin støjafskærmning i den højeste dæmpningsklasse, og pilen sørger for, at skærmen er pæn at se på fra den første dag. Skærmen er præmieret med Den Danske Designpris.

- Der er et stort potentiale på det område. I Danmark opføres der 10-11.000 m2 årligt, og vi står for godt en femtedel. I sommerperioden har vi faktisk ikke kunne tage nye ordrer ind på grund af store projekter i England og Skotland. Og kan vi bare få en lille bid af det tyske marked for støjskærme, der er på godt 500.000 m2 årligt, så er vi sikret et godt stykke ind i fremtiden. Og samtidig giver det os muligheden for at fortsætte den teknologiske udvikling af afgrøden, indtil situationen i Danmark ændres, siger direktøren.

Pilebyg beskæftiger otte mand, og outsourcer herudover en lang række monteringsopgaver til andre virksomheder. Pilebyg har også succes med andre alternative anvendelser - fx færdige hegn, der er klar til opstilling.

Succes
Der er heldigvis andre eksempler på, at driftige folk kan finde nicher, der ikke kommer i konflikt med mærkværdige skatte- eller andre regler. Og som leverer bevis på, at der er reelle muligheder.

Tækkemand Søren Vodder, A' Øllebølle Tæk, Lolland, er fx sikker på, at en ny nonfoodafgrøde skal betale for hans pension. Der er nemlig problemer med at få traditionelle tækkerør af ordentlig kvalitet til at dække den stigende efterspørgsel.

- Løsningen er Tækkemiscanthus, som vi kalder den, siger Søren Vodder.

- Den har været anvendt som tækkemateriale i Japan i flere tusinde år og har været dyrket som fiberafgrøde på Foulum siden halvfemserne. Jeg har udvalgt egnede planter og fået dem in vitro opformeret. De første tre huse har allerede fået nyt tag med materialet, og resultatet er helt i top.

- Kunderne skal betale det samme, og jeg får kvalitetsmateriale mellem hænderne. Jeg ved, hvilke stoffer der er tilført planterne, og hvordan de er høstet og opbevaret. I modsætning til det materiale, vi får fra Østeuropa. Det er ofte af tvivlsom kvalitet og fordyret af transportomkostninger.

- I år kan jeg for første gang dække mit eget behov fra de godt tretten ha, jeg selv har udlagt til formålet. Og jeg er ikke i tvivl om, at min løsning er vejen frem. Priserne er stigende, og kvaliteten er faktisk faldende på de produkter, vi ellers kan bruge. Så uden at love guld og grønne skove, vil jeg opfordre landmænd til at undersøge mulighederne, hvis de har fem ha eller mere til rådighed, opfordrer Søren Vodder.

A´Øllebølle er et medarbejderejet firma, der pt. beskæftiger fire tækkemænd, to arbejdsmænd og en lærling. Søren Vodders næste vision er at udvikle tækkematerialet, så det bliver brandhæmmende og økologisk.

Udvalg i dvale
Ellers er der langt mellem succeshistorierne. Statslig støtte til forskning og udvikling er også fraværende. Dengang, det gik bedre, nedsatte det daværende Fødevaredirektorat et udvalg, der med deltagelse af repræsentanter for bl.a. DJF og Landscentret skulle fremme indsatsen. Udvalget er imidlertid, meget betegnende, gået i dvale.

- Udvalget er ikke aktivt, oplyser videnskabelig medarbejder Ulla Blicher-Mathiesen, Direktoratet for FødevareErhverv, som det hedder i dag.

- Ørsagen er ganske enkelt, at der pt. ikke er nogen offentlig forskningsaktivitet inden for sektoren.

- Udvalget er imidlertid ikke nedlagt. Der har bare ikke været holdt møder siden 2001. Hvis regeringen beslutter, at der skal ske en forskningsindsats på området, kan udvalget komme til at spille en rolle inden for faglig vurdering af indsatsområder og strategi for anvendelse af bevillingerne, siger Ulla Blicher-Mathiesen.